Om Bauer Skincare

/Om Bauer Skincare
Om Bauer Skincare2018-12-04T08:16:41+00:00

Om Bauer skin care

BAUERS filosofi er ”less is more”, hvor de få, enkelte ingredienser skal være så fyldestgørende som muligt, så man som kunde ved præcist hvad man kommer på sin hud.

Grundideen til BAUER kom i sommeren 2015

Pi kom til verden, og Peter blev biologisk far for første gang. Det vækker nogle følelser i én, som ofte gør, at verden ses på en ny måde. Cecilie var 2 år, da vi lærte hinanden at kende, så far rollen var ikke helt ny. Vi har d. 18 marts 2018 (som også er Peters fødselsdag) fået en lille dreng – Halfdan. En bedre fødselsdagsgave kunne man ikke ønske sig!

Vi har altid passet på med dårlig kemi i vores daglige forbrug – brugt parfumefri vaskepulver, shampoo, cremer osv. – og ingen skyllemiddel. Alt dette for at skåne os selv og miljøet. Men også fordi Cecilies farmor har sygdommen MCS.

MCS er en kronisk, meget voldsom allergi, som gør at man er ekstrem påvirkelig overfor kemi og selv den mindste unaturlige (og dette gælder også æteriske olier) duft, bliver en kæmpe gene, og fører til svimmelhed, ubehag og følelsen af at være konstant alkoholpåvirket.

Så derfor har vi altid været nødt til at sikre os, at vi er helt duftfrie. Så kan farmor altid besøges, uden at hun bliver syg eller dårlig efterfølgende.

I sommeren 2015 begyndte vi virkelig at sætte os ind i, hvad der rent faktisk er i de økologiske produkter som kan købes i de forskellige forretninger. Man tænker jo: ”Når det er økologisk, så er man sikret et godt og naturligt produkt, uden dårlig kemi eller andre uhensigtsmæssige ting”.

Det er desværre bare ikke altid sådan. Faktisk er det sådan, at et økologisk hudplejeprodukt kun skal indeholde 5-10% økologiske ingredienser, så kan de certificeres værende økologiske. Det var vi personligt meget chokeret over!

Derfor brugte vi halvandet år på at undersøge:

  • Hvad skal der egentlig være i en creme, læbebalsam, scrub osv., for at produktet er effektivt og styrker huden?
  • Hvad kan vi undgå af unødig kemi, konservering, farvestoffer, dufte osv., i produkterne?
  • Hvor enkelt, rent og økologisk kan vi lave produkterne, samtidig med at vi selvfølgelig overholder alle regler for produktion og fremstilling af hudpleje?
  • Hvordan får vi fat i så økologiske ingredienser som muligt, så vi kan lave produkter der er 100% økologiske eller så tæt på som muligt? (F.eks. må salt ikke klassificeres som økologisk, da salt er et mineral, og derfor ikke kan dyrkes)

 

Alle vores produkter er testet på mennesker!

Cecilies farmor elsker at vi er gået i gang med dette kæmpe arbejde. Hun tilbød fra starten at være prøvekanin på samtlige af de produkter vi udviklede. For hvis hendes ultraallergiske hud kan tåle dem, så er vi ret sikre på, at de fleste mennesker kan bruge dem uden problemer. Vores produkter er selvfølgelig godkendt af en fagperson, og vi har de nødvendige papirer i orden.

Til slut ville vi også sikre os at produkterne var så rene, at vores børn selv kan smøre sig ind, uden vi skal være urolige for om der opstår en forgiftning, hvis de skulle få indtaget noget.

I marts 2017 var vi så klar, og lancerede BAUER SKINCARE –pure skin – pure life.

BAUER SKIN CARE

En økologisk og håndlavet hudplejeserie, produceret i Danmark

Økologisk hudpleje fra BAUER er en hudplejeserie til dig, som ønsker selvforkælelse og effektivitet, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Hos BAUER har vi et udvalg af hudplejeprodukter, som alle er lavet af økologiske råvarer. Vores mission er at vende tilbage til de gamle traditioner, og give dig en hudplejeserie som er uden tilsatte parfumer, æteriske olier, parabener eller hormonforstyrrende stoffer. Vi går ikke på kompromis med kvalitet, effektivitet eller gavnlige effekter.

Huden er kroppens største organ. Da huden tit og ofte bliver udsat for stress, forurening og skadelige kemiske produkter, bliver det ekstra vigtigt at tage sig af den, for at genoprette den beskyttende barriere, vitalitet og balance. Hvis du kigger på markedet i dag, vil du stadigvæk se et stort udvalg af hudplejeprodukter med syntetiske ingredienser – produkter der spænder fra alle mulige syntetiske cremer og salver, til ansigtsvaske og fugtighedscremer. For at mindske risikoen for at få allergiske reaktioner, udvikle allergi eller skadelige bivirkninger, er det her, økologiske hudplejeprodukter kommer i spil.

Ved at anvende økologisk hudpleje, som samtidig er nærende og beskyttende, reduceres mængden af de giftstoffer som din hud dagligt udsættes for. Derfor har vi udviklet en hudplejeserie du trygt kan anvende på dig selv og hele din familie.

BAUER – en serie af nærende og beskyttende cremer, body scrubs, ansigts scrubs og lermasker med naturlige og økologiske råvarer, og en ingrediens liste som kan læses og forstås af alle.

Sød dreng

Halfdan på gulvet

Dejlgt billede med to børn

Pi og Halfdan

Et flot par

Sabina og Peter

Husk - gratis forsendelse ved køb for 299kr. Luk